Så er Move Week overstået. Men det betyder ikke at der er tid til at slappe af, for der venter kun flere projekter, og selvom det er hårdt og til tider lidt stressende, så er det mest af alt MEGA FEDT!
Jeg er virkelig glad for at vi har så meget at se til på den front, og suger alle redskaber til mig.
Noget af det vi bruger for at holde styr på alle de redskaber vi lærer og de kompetencer vi udvikler er et portofolio. Vi skal hver især udvikle vores eget portofolio, med de ting vi synes skal i, og vores tanker og reflektioner om det. I uge 49 skal vi så fremlægge det for Cristiane og nogle af de andre lærere. Noget af det jeg selv bruger rigtig meget er at skrive det jeg kalder en Hubster Dagbog. Jeg skriver ned for hver dag vi lavet noget Hubster relateret, og hvad jeg tænker/føler i forhold til det. På den måde kan jeg huske og holde styr på hvordan jeg har haft det med de forskellige forløb. Derudover kommer der en masse billeder og andre materialer fra forløbene og projekterne. Bloggen her bliver også en del af det.
Det næste der venter er et lille projekt på en folkeskole i Assens.
Emma, Karoline og jeg tog med Steffen derud i uge 41 for at se på faciliteterne. Projektet går ud på at vi skal skabe en ryste sammen eftermiddag for lærere og personale hvor de kan have det sjovt og komme til at snakke med nogen, de måske ikke har snakket så meget med. Det er en ret stor skole med 80 ansatte, men deltager tallet ligger "kun" på nogen og 40. Så det bliver en fin gruppe som vi skal lave forskellige aktiviteter med. Vi har i dag planlagt hvilke lege og aktiviteter vi gerne vil lave og hvem der står for hvad. Så nu skal det bare planlægges helt konkret. Emma og jeg skal stå for nogle aktiviteter hvor man skal være blind, og der er mange gode muligheder!
 |
Steffen gav is på vej hjem fra Assens! |
Efter det her projekt skal vi lave Go North, hjælpe til til VGA og VM i Powertumbling i Odense og give den gas til Ollerup Open. Alt sammen imens vi også skal nyde de sidste 2 måneder, da vores ophold her jo slutter d. 20 december.
Vi er også begyndt at have nogle andre timer. Udover de faste projekt timer med Cristiane, Kirstine og Lise, så skal vi nu også have nogle sangtimer med Stinne, og nogle timer med Helge. Det bliver spændende at se hvad det går ud på!